
Lyt til indspilling på 5 års
jubilæums CD 2005
|
THE BARONETS 1964 – 1968 Kilde: Boris F. Blinoff THE BARONETS, vel
nok Fyns mest kendte gruppe, startede i 1964 med følgende besætning: LASSE HELNER (voc + rythm-g) MOGENS NIELSEN (lead-g) JØRGEN NIELSEN (el-bas) TOM HARTVIG HANSEN (trommer) Gruppen var i
starten musikalsk ikke særligt godt kørende og heller ikke populære hos de
andre fynske grupper, fordi de spillede næsten gratis! - Vi gjorde det ikke på nogen måde for
at genere eller ødelægge noget for de andre grupper, sagde Lasse Helner. Vi
havde lyst til at spille, og gjorde det udelukkende for fornøjelsens skyld.
Det med pengene så vi stort på. 1965 : Deltager i
Fynsmesterskabet i Popmusik uden at blive placeret. Konkurrencen var
hård og Baronets var ved at give op. Det samme var også ved at ske for
odensegruppen MAFIA-GROUP, hvor Frank Lauridsen var sanger. Lasse tog kontakt
til Frank, der imidlertid allerede havde været i kontakt med gruppen BURTONS
fra Odense, men han sagde ja til at prøve med Baronets, - hvilket blev til en
af de største fynske succeser. FRANK LAURIDSEN(lead-voc ) LASSE
HELNER(voc+rythm-g) MOGENS NIELSEN (lead-g) JØRGEN NIELSEN (el-bas) TOM H. HANSEN (trommer)
1966 : Baronets bliver nr.
2 ved Fynsmester-skaberne efter LES MANN, og ved det efterfølgende
Danmarksmesterskab bliver de nr. 3. Ved den lejlighed havde
bassisten Jørgen en forrygende sceneoptræden, idet han faktisk lå på gulvet
og spillede ! Deres placering giver dem en pladekontrakt og en københavnsk
manager. Baronets blev engageret til alle de store steder på Sjælland, og fik
derved status som en af Danmarks topgrupper. Samtidig blev de naturligvis
også et godt opvarmningsnavn for de udenlandske grupper som: Procol Harum,
Yardbirds og The Who. I Juni 1966 varmede BARONETS op til THE WHO i Fyens
Forum, og som det ses på billedet, var der ikke nogen problemer med at være
sammen med ”de store” fra udlandet.
Frank Jørgen Pete Townshend Keith Moon TOM HANSEN stopper
med at spille og erstattes af Ole Schmidt.
Ole Schmidt stopper
efter kort tid af personlige årsager og erstattes af ERIK JOHANSEN fra Les Amis i efteråret 1966. FRANK LAURIDSEN (lead-voc) LASSE HELNER (voc
+ rythm-g) MOGENS NIELSEN (lead-g) JØRGEN NIELSEN (el-bas) ERIK JOHANSEN (trommer) EX- LES
AMIS Peter Abrams (hans
rigtige navn er Abrahamsen, hvilket han senere vendte tilbage til) – onde
tunger kaldte ham Peter Araber Hansen - tidligere popblads redaktør og
rocksanger, er flyttet til Odense og bliver manager for gruppen. Så i Ok
tober 1966 er de fuldtids musikere med 24 dage ud af 31 besat. Samtidig
udsendes deres første plade:
”Hold On I´m Coming / Please Do Something”. Derefter er de 2 måneder på de
amerikanske baser i Tyskland, medens de herhjemme får ud- givet plade no.2:
”Jeg vil bygge en verden / Min Amanda fra Kerteminde”, samt ved hjem-komsten d. 1. Februar 67 adskillige engagemen- ter i Københavns Hit
House, Le Carousel, såvel som de stort set er den eneste provins-gruppe der
bliver brugt i radio og TV. I midten af Februar 67 indspiller de plade
no. 3 : ”I Can Make It With You, Baby /
Treat Me Right”. 1967 er året, hvor
de fynske Baronets er toppen af dansk pigtråd ! 1967 : JØRGEN NIELSEN
stopper med at spille og LASSE HELNER skifter til basguitar.
Denne succesrige
kvartet fortsætter til efteråret 1967, hvor Erik stopper (han skulle giftes),
men det holder ikke længe, altså det med at stoppe med musikken. Erik
fortsætter senere i andre grupper og erstattes i Baronets af UNO TSCHICAJA
fra DANISH SHARKS. 1967 : FRANK LAURIDSEN (lead-voc + org) LASSE HELNER (voc + el-bas) MOGENS NIELSEN (lead-g) ) UNO TSCHICAJA (trommer ) Denne besætning
indspiller plade no.4: ”You Won´t Believe Me / Little Boy” Med samarbejdet mellem Peter Abrams og Erik Haaest,
chefredaktør på popbladet ”Børge” (samt koncert/ konkurrencearrangør) er der
skabt grobund for en markedsføring, der ellers var forbeholdt de københavnske
grupper. Bl.a. som reklamesøjler for noget utroligt spraglet tøj.
Lasse Uno Erik Haaest Mogens Frank I foråret 1968 trådte sangerinden
Vita Jensen (ex-The Clan) ind i gruppen. I denne sammensætning
indspiller de deres 5. plade: ”Here Comes The Sun / Wonderful Day”.
Lasse Uno Vita Frank Mogens Men på trods af Vitamin indsprøjtningen begynder THE BARONETS at
opløses omkring efteråret, hvor Frank Lauridsen har besluttet sig for at være
med i Peter Bellis gruppe ”Four Roses”.
Det var et
gevaldigt slag for gruppen, der netop stod for at skulle indspille deres
første LP, hvilket skulle foregå i England. Et par måneder senere gendannes gruppen med Lasse Helner og Uno
Tschicaja fra det gamle BARONETS . Torben
Peterhänsel, Frank Kerdil og Helge Petersen fra det tidligere JOKES er med i
den nye konstellation, der debuterer omkring 1.Maj
1969, og har Peter Abrams som manager.
Til en avis udtaler Lasse Helner ; citat – ”Vi bliver kun halvproffesionelle, fordi
vi belært af erfaringen har fået et godt, borgerligt arbejde, som vi ikke
tænker på at opgive. For det andet er vi trætte af al den kommercielle virak”
- citat slut.
Besætningen ser nu således ud:
LASSE HELNER (voc + rythm-g) UNO TSCHICAJA (voc
+ trommer) TORBEN PETERHÄNSEL (voc
+ orgel) HELGE PETERSEN (voc
+ lead-g) FRANK KERDIL (el-bas)
Lasse Torben Uno Frank Helge Der er ingen fast
forsanger. Det vokale er delt ud på Lasse, der igen spiller rytmeguitar, samt
Torben, Uno og Helge. Det nye Baronets får premiere
på Sex-Løberen i Odense og spiller ved en anden lejlighed op til asfalt- bal
på Odenses daværende gågade i forbindelse med det fynske Rundskue. Men gruppen
opløses hurtigt derefter, og Lasse starter sin videre musikalske løbe- bane
med dannelsen af ”UTOPIA” – sammen med bl.a. guitaristen Niels Grejs fra
Odense gruppen ”SOME KIND”. Foråret 1975 gendannes gruppen – og
stopper igen August 1976
FRANK LAURIDSEN (lead-voc
+ org) LASSE HELNER (voc
+ rythm-g ) OLE FICK (lead-g ) EX-BEETHOVENS – BURNIN´RED IVANHOE JENS ELBØL (el-bas ) CARSTEN S. ANDREASEN (trommer
) Til arrangementet ”Rock med Rynker” 2000, blev besætningen fra 1967
forenet i et kanon-comeback.
FRANK LAURIDSEN (lead-voc + orgel) LASSE HELNER (voc
+ el-bas) MOGENS NIELSEN (lead-g) UNO TSCHICAJA (trommer)
|
|
|